Trivselsgruppe
Trivselsgruppe som forebyggende og forberedende indsats for unge i mistrivsel
Trivselsgruppe er en metode:
- der kan forebygge at sårbare unge udvikler psykisk sygdom
- der kan forberede unge i mistrivsel til uddannelse og job Trivselsgruppe er et tilbud som mange unge kan drage nytte af i deres udviklingsproces, som af forskellige årsager er forsinket eller vanskeligt gjort på grund af nedsat trivsel.
Målgruppe
Unge der er psykisk sårbare, i mistrivsel, har skolefravær, venter på tilbud i for eksempel psykiatrien, er ensomme, eller har andre udfordringer.
Mens den unge bliver klar til, eller venter på rette uddannelse- eller job tilbud
Erfaringer blandt undervisere, vejledere og sagsbehandlere i kommunerne viser, at der er et behov for at støtte sårbare unge hen mod trivsel.
Unge der er psykisk sårbare, er i alvorlig risiko i forhold til forværring af psykiske og sociale udfordringer, herunder nedsat indlærings kapacitet, frafald fra uddannelse og arbejdsmarkedet.
Unge der har det svært, profiterer af at være sammen med andre unge der også oplever at have vanskeligheder, i en struktureret og faciliteret ramme.
Hvad virker ved et trivselsgruppeforløb?
I trivselsgruppen dannes fællesskab der rækker ind i dybe lag, ind i at være ung i dag, og at opleve at være forbundne med hinanden. Mennesker er sociale væsner med et grundlæggende behov for at knytte sig til andre og relatere sig igennem livet.
Oplevelsen af at andre unge og gruppelederen rummer og møder dem som de er, styrker tilliden til den unge selv, og giver mod til at åbne sig over for andre med det der er svært. De unge bliver støttet i at mærke egne behov og grænser, som danner grundlag for selvansvar. Trivselsgruppen er en øvebane til at gå ud i hverdagslivet og begynde at række ud til andre relationer for samhørighed. Samhørighed forstås som den relation der opstår mellem den enkelte deltager og gruppelederen og øvrige deltagere, hvor individualiteten bevares.
- at den unge fastholdes i uddannelse eller job
- at den unge øger sin selvindsigt og selvansvar
- at den unge får hjælp hurtigt, tidlig indsats
- at den unge lærer eget nervesystems reaktioner at kende og metoder til at regulere nervesystemet
- at den unge erfarer at være en del af et fællesskab og danner netværk.
- at støtte og vejlede den unge til at kunne bevidne sig selv og egen proces i relation til andre.
- at støtte den unge i at danne netværk
- at give den unge redskaber, som blandt andet det at kunne regulere sit nervesystem, som en forudsætning for at føle sig tryg.
Gruppelederens rolle er at betinge optimale rammer for gruppedeltagerne.
En ramme er struktur, struktur skaber tryghed, hvor gruppelederen ikke er dømmende eller vurderende.
Eksempel på struktur er klarhed omkring antal mødegange, varighed for hvert møde start og slut tidspunkt, klarhed på hvem der er i gruppen og tydelighed på gruppelederens og deltagernes rolle og indhold for den struktur der arbejdes med på gruppemøderne.
Gruppelederen er Ikke dømmende og vurderende. Fokus på, at alle bliver set og hørt som de nu er, samt være trygge med gruppelederne og gruppedeltagerne.
Mødet bygges op af to halvdele.
Første del kan se sådan her ud:
Mødet starter med lidt bevægelse til musik eller et udtryk på papir frit som at tegne, farvelægge eller skrive, der kan have fokus på et tema for mødet, eller siden sidst. En runde hvor alle deler sit. Et kort oplæg fra gruppelederen omkring dagens tema.
Anden del kan se således ud:
Gruppen deles op i små grupper, og gruppedeltagerne deler med hinanden omkring dagens tema. Herefter fælles opsamling i gruppen på det de har talt om i grupperne. En runde med hvad deltageren har lært, opdaget om sig i dag, hvad ønsker de at have fokus på og arbejde med til næste gang. Afrunding og sikre hvordan deltagerne går ud ad døren. Øvelserne skaber fokus på et fælles tredje, som mødet tager afsæt i.
Et fælles tredje giver også udgangspunkt til at starte en dialog, hvor alle er guidet til et startpunkt at tale ud fra. I en runde hvor alle deler hvad de har lyst til, hvad de er fyldt af her, øver deltagerne sig i at formulere det der er vigtigt for ham, hende og i at lytte til de andre deltagere. De kan spejle sig og vil mærke hvor de genkender og hvor de føler en forskellighed.
Det har vist sig at mødernes varighed på 1,5-2 timer er optimalt. Det er det tidsrum de unge kan fastholde koncentrationen og opmærksomheden. Med en varighed af 1,5 -2 timer kan alle nå at sige noget om sig, og der er tid til at arbejde med et fælles tema, afslutte og give praktisk information.
- Klar gruppeledelse.
Gruppelederen bruger sit lederskab bevidst. Det har mange fordele at kunne bruge høj eller lav grad af ledelse. Der kan blandt andet skrues op og ned for interaktionen de unge imellem ved forskellige matrix modeller.
Gruppelederen bruger den metode der passer bedst til interventionens behov og formål. Ønskes der fokus på psykoedukation, vil der ofte vælges matrix 1 hvor gruppelederen taler til gruppen og gruppedeltagerne responderer tilbage til gruppelederen. Ønskes der aktiv involvering mellem gruppedeltagerne, kan andre matrix modeller benyttes med stor fordel. - Klar og tydelig struktur. Struktur skaber tryghed og tryghed er grundlaget for at deltagerne føler tillid til at åbne sig. Strukturen gøres eksplicit og gentages fra møde til møde. Forudsigelige gentagelser skaber tryghed. Et klart formål som en del af strukturen er vigtigt for deltagerne …..
- Regulering af nervesystemet. Vi har alle et autonomt nervesystem ANS hvis væsentligste opgave er at sørge for at afkode graden af fare og reagere herpå for at sikre at vi er et trygt sted, eller med trygge mennesker. De fleste er sikkert bekendt med fight, flight og freeze response. Den tilstand, hvor mennesker er i en tilstand af ro, er afslappede, er nysgerrige, føler overskud, kaldes ventral tilstand, hvor man er i socialt engagement. Her er overskud til at lære, relatere og udvikle sig.
- Som udgangspunkt gennemføres trivselsgruppen som et lukket forløb, hvor de samme deltagere mødes over et aftalt antal gange. Trivselsgruppen kan også gennemføres som en åben gruppe, hvor deltagere forpligter sig til at komme mindst 3-4 gange i træk, og evt. holde pause. Der vil være en dynamisk til- og afgang af deltagere. Denne form fordrer, at gruppen løber som et konstant tilbud, således at den unge kan hoppe på ved behov, gerne uanset om de er i uddannelse, job eller ledige. Et ressourcetilbud der er tilgængeligt ved behov, som giver den unge en tryghed i at kunne vende tilbage til gruppen ved behov. Har man oplevet traumatiske hændelser eller udviklingsforstyr elser/traumer, vil personens nervesystem være dys reguleret en stor del af tiden i en af ovenstående fight, flight eller freeze responses. Det er meget ubehageligt at være i sådanne tilstande det meste af tiden, og derfor forsøger den unge at berolige sig selv på, for mennesker udenfor, mærkelige måder. Unge der er sårbare eller har utilpasset adfærd vil i en stor del af deres vågne timer (og ofte i deres sovende timer) være mobiliseret i ovenstående tilstande i ubehag.
I trivselsgruppen arbejdes der blandt andet med det fokus at lærer den unge sit eget nervesystem at kende, herunder reaktioner og hvordan de kan regulere sig selv henimod socialt engagement (ventral tilstand).
Gruppen kan faciliteres af eksterne trivselsgruppeledere fra Livsvigtigt, eller organisationen har egne uddannede trivselsgruppeledere der faciliterer trivselsgruppen.
Når vi mennesker er sammen om noget der betyder noget for os og som giver mening lærer vi af hinanden.
Fællesnævneren for alle uanset sårbarhed er, at vi alle har et nervesystem, der kontant reagerer og regulere os i forhold til at sørge for, at vi er tilpas trygge til at være i den kontekst vi er i. Tryghed giver plads til engagement og derved åbenhed for forskellighed og åbenhed for ideer der er brugbare og inspirer.
Mennesker bruger forskellige mestringsstrategier til at løse det samme, derfor giver det mening at fokusere på at alle kan bidrage uanset sårbarhed.
Der opleves fælleshed og forskellighed, det at en gruppedeltager kan håndtere inspirer andre gruppedeltagere og omvendt.
Oplevelse af at alle, uanset form for sårbarhed, har svære følelser og udfordringer ved at håndtere disse svære følelser giver en fællesskabsfølelser og lyst til at række ud og modtage fra andre.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte Livsvigtigt, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om vores kurser på arbejdspladser og skoler om mistrivsel og selvmordsfare. Vi ser frem til din henvendelse.
