Vi påvirkes altid, når et menneske i vores netværk er i mistrivsel.
Dette indlæg er et uddrag af en situation ud af mange, der udspiller sig dagligt i Danmark. En situation, der kan forbygges ved tidlig indsats – som at yde PSYKISK FØRSTEHJÆLP.
——————————–
Fra det virkelige liv
Jeg blev kontaktet af en far til Susanne (fiktivt), som går i 1.g. Susanne havde for ca. to måneder siden haft en selvmordsforsøg. Faren er frustreret, vred, bekymret og føler afmagt. De har fået et kommunalt tilbud – dog er der ventetid på samtaler.
Forældrene er omkring Susanne, giver plads til hende og taler i et vis omfang om det, der er sket, og om hvordan hun har det. Deres hverdag er forandret: Det påvirker deres job, deres sociale liv, familielivet – både i parforholdet, men også i forhold til søskende; der er også en lillebror og en storebror.
Reaktionerne er vidt forskellige blandt de 5 familiemedlemmer.
FAKTA:
- Mange selvmordsforsøg registreres ikke, og det samlede antal selvmordsforsøg anslås derfor at være mellem 6.000 – 12.000 om året. Det er minimum 16 selvmordsforsøg om dagen.
- 15-29 årige kvinder står for over 40 procent af selvmordsforsøgene blandt kvinder.
- For hvert selvmord eller selvmordsforsøg anslås det, at min. 5-6 mennesker berøres personligt.
En familie i utryghed
Susanne kan ikke være alene hjemme – hun trækker sig ind på værelset og er på nettet det meste af tiden. Hun afviser for det meste at snakke om, hvordan hun har det.
Storebror trækker sig, er mere ude med vennerne, vil ikke tale om det…
Lillebror er mere hjemme, klæber sig til moren og er meget sammen med Susanne, hvis hun vil.
Moren føler skyld over, at hun ikke så tegnene – det er et chok, at Susanne havde det så dårligt. Moren svinger mellem at være grådlabil og irritabel; hun er bange for, hvordan det skal gå Susanne, men er også bekymret, da hun har fået nyt job.
Faren er frustreret: Han ved ikke, hvordan han skal løse situationen, han søger for hjælp.
Andre i netværket påvirkes af Susannes mistrivsel og selvmordsforsøg
PÅ SKOLEN
Skolelederen har fået besked om, at Susanne har haft et selvmordsforsøg og er medfølende og har meddelt familien, at Susanne skal bare tage den tid, hun har brug for.
På den anden side er skolelederen bekymret, for fravær er roden til meget ondt. Susanne kan få problemer med at følge med fagligt, som vil præge hendes præstationer. Han er også udfordret i forhold til lærerne – det er jo dem, der skal samle op og sørge for at få Susanne ”ind” igen i studieforløbet.
LÆRERNE
Der er forskellige reaktioner blandt lærerne.
Nogle reflekterer over, at de faktisk havde set faresignaler på, at Susanne ikke var i fuld trivsel, men havde negligeret. Susanne var punktlig med sine afleveringer og passede sin skole. En havde spurgt ind til Susanne, om hun var ok? Hvortil Susanne havde svaret, ”Jeg er ok, der er bare lidt meget lige nu.”
Andre lærere kommer i kontakt med følelser af irritation. Det føles irrationelt – men det, der fylder, er, at de føler arbejdsbyrden hober sig op. Hvordan kan de yde ekstra støtte og opmærksomhed – Susanne er jo ikke den eneste, og “det må være forældrenes ansvar. Jeg er ansat til at undervise.”
SOCIALT
Susannes bedste veninde havde hørt Susanne tale om, at hun havde det dårligt. Veninden havde på det sidste oplevet, at Susanne var stoppet med at tale om, at hun var led og ked og ikke kunne tage sig sammen. Det havde egentlig beroliget veninden. Nu er hun i vildrede om, hvad hun skal gøre – Susanne er ind i mellem afvisende og veninden er forvirret, så hun trækker sig lidt.
Flere klassekammerater forstår ikke, hvad der er sket – hvordan kunne Susanne have det så dårligt? Godt nok holdt hun sig lidt for sig selv, men det virkede som om, det var ok. Susanne havde givet udtryk for, at venner fra grundskolen var dem, hun var sammen med.
Andre elever havde hørt om Susannes selvmordsforsøg, og hos nogle aktiverede det tanker og følelser, de ikke brød sig om. De forstår ikke disse følelser af ubehag – de har de jo meget godt; især virker det, når de tager sig sammen.
LÆGEN
Susanne havde været til lægen og sagt, at hun måske var deprimeret. Hun var tit trist om morgenen og sov dårligt om natten. Lægen sagde, det var normalt, nu Susanne var startet i ny skole; de mange forandringer kunne ændre humøret, men hvis det fortsatte, skulle hun komme igen.
Da lægen får besked om Susannes selvmordsforsøg, reflekterer hun over, hvad hun ikke så eller tog alvorligt. Skulle hun have udskrevet mildt antidepressivt medicin? Der er jo så mange unge, der i en periode er i mistrivsel, det plejer at gå over, når de falder til. “Hvordan kan jeg afdække grad af mistrivsel og selvmordsfare?” spørger hun sig selv om.
ARBEJDSGIVERE
Morens arbejdsgiver var forstående og gav moren fri ugen ud, da Susanne havde sit selvmordsforsøg. Arbejdsgiveren er nu lidt på overarbejde for morens stabililtet. Moren beder tit om fri til at gå til samtaler på kommunen eller gå tidligt hjem for at være hos datteren.
Farens arbejdsgiver kaldte efter to uger ind til et møde, hvor de aftalte, hvordan faren kan løse sine arbejdsopgaver fleksibelt, eventuelt hjemmefra. Opfølgningsmøde er aftalt.
Fragmentering og kaos opstår
Ovenstående beskrivelse viser, hvordan fragmentering opstår. Der opstår en form for kaos, som er meget svært at navigere i. Det skaber utryghed og afmagt.
Hverdagen er forandret, og løsninger er svære at finde her og nu. Det er en meget ubehagelig og utryg situation at stå i, uanset din relation.
HVAD KAN GØRES? – FOREBYGGELSE VIRKER!
Der skal ikke så meget til for at forebygge ovenstående situation og uheldige udvikling.
Der er et par enkle tiltag, der kan afdække grad af mistrivsel og selvmordsfare tidligt:
- At nøglepersoner på skolen (arbejdspladsen) kan yde PSYKISK FØRSTEHJÆLP
- Disse personer er i stand til, via en samtale, at afdække grad af mistrivsel og selvmordsfare, samt føre personen i sikkerhed og til rette hjælp.
- At skolen har tilbud om TRIVSELSGRUPPE for de elever, der er i mistrivsel.
I trivselsgruppen:- fastholdes de unge i uddannelse
- forbliver i eget miljø
- styrker deres sociale netværk
- øger sin modstandskraft
- udvikler sig
FAKTA:
- Mange selvmordsforsøg registreres ikke, og det samlede antal selvmordsforsøg anslås derfor at være mellem 6.000 – 12.000 om året. Det er minimum 16 selvmordsforsøg om dagen.
- 15-29 årige kvinder står for over 40 procent af selvmordsforsøgene blandt kvinder.
Læs om selvmord blandt unge kvinder
Læs om selvmordsforsøg-statistik