Livsvigtigt
Supervision og robusthed
Gruppesupervision og robusthed
Forebyg belastningsskader
Supervision
Supervision for terapeuter og behandlere, supervision forebygger belastningsskader og giver plads til trivsel og udvikling.
Livsvigtigt tilbyder gruppesupervision som metode til at opbygge robusthed og resiliens.
Supervision med dobbelt blik
Vi skal altid have os selv med, sørge for at være i balance, for ingen kan holde til hvad som helst.
Som terapeuter, behandlere og rådgivere stiller vi os til rådighed for mennesker, der har det dårligt og har brug for vores støtte og hjælp. Og vi ved at i det sociale arbejdsområde er der forhøjet risiko for at blive omsorgstræt og blive belastet.
I Supervisionen har vi derfor et dobbelt fokus.
- forebygge egne belastningsskader og opbygge modstandskraft
- rådgiving i forhold til at risikovurdere klientens/borgerens grad af fare for selvskade

Risikovurdering er et redskab som ressourcepersonen kan bruges i situationer hvor klienten/borgeren udviser faresignaler på farlig adfærd mod sig selv.
Gruppesupervision styrker ressourcepersoners robusthed og er en praksis, der er med til at forebygge belastningsskader. Udfordringer og problemer på arbejdet tilhører ikke individet alene: Det tilhører gruppen, og de bedste muligheder for gode løsninger på problemer findes i gruppen. Gruppen har et større potentiale at trække på end individet alene.
Følelsesmæssigt arbejde er krævende
Supervision fungerer som en forebyggende praksis. Ingen mennesker kan holde til hvad som helst: Alle har et ”breaking point”.
Medarbejdere, der i deres arbejdsrolle er hjælpere, er særligt udsatte for belastningsskader. Hjælperens eksponering for andre menneskers traumer giver høj risiko for belastningsskader og sekundær traumatisering.
Tegn på belastningsreaktioner kommer ofte snigende. Det er ubehageligt at føle ikke at kunne slå til i de opgaver, man er ansat til. Det er skræmmende at mærke usikkerhed og sider af sig selv, som man ikke bryder sig om. Når du føler usikkerhed, genkender du måske, at du vender dig indad og væk fra fællesskabet.
Supervision i gruppe tilbyder medarbejdere et rum for fagpersonlig refleksion og udvikling. Supervision opbygger resiliens og derved robusthed til fortsat at kunne honorere de følelseskrævende opgaver, medarbejderen møder i sit arbejde.
Gruppesupervisionen styrker den enkelte og gruppens faglige identitet og kollegiale fællesskab, og det sænker stressniveauet og forebygger belastningsskader og udbrændthed.
- Lukkede supervisionsgrupper for psykisk førstehjælpere
- Lukkede supervisionsgrupper for trivselsgruppeledere
- Åbne supervisionsgrupper for ressourcepersoner, der er omkring mennesker, der er psykisk sårbare og/eller er i mistrivsel.
Ethvert hjælpearbejde kræver professionalisme
Mange har i deres arbejde opgaver, hvor de optræder som ressourceperson og skal hjælpe et andet menneske, der har behov. Det betyder, at hjælperen, ressourcepersonens professionalisme skal indebære evnen til at være i kontakt med et andet menneske, der er følelsesmæssig belastet.
Det, der adskiller en ressourcepersons kontakt med “normal” kontakt, er, at ressourcepersonen har ansvaret for at sige og gøre noget, der kan reparere den smerte og lindre det ubehag, som disse mennesker har.
Læs mere om arbejdsmiljø, kollegial vejledning og supervision her.