Unge i trivsel
Vend unge i mistrivsel til trivsel
Mistrivsel afføder desværre isolation. Mange unge, der mistrives, oplever, at andre mennesker undgår dem – samtidig med, at de også selv har svært ved at møde folk og rækker ofte ikke ud for hjælp.
Der kan opstå en følelse af ikke-forbundethed, at være anderledes og ikke at høre til mere. Det skaber mistrivsel med fare for at udvikle psykisk sygdom og/eller foretage selvmordshandlinger. Den unge udsender faresignaler på mistrivsel, og nogen udefra bør reagere på disse signaler.
Gennem en psykisk førstehjælpssamtale afdækkes grad af mistrivsel og behov for hjælp med mål om trivsel.
Når unge tidligt lærer og erfarer, hvordan mistrivsel kan vendes til trivsel, opnår de kompetencer, der for livet ruster dem til at klare livssituationer, der er vanskelige.
“Indikatorer på psykisk mistrivsel, grupperet som emotionel og relationel mistrivsel, mistrivsel i skolen og lav livstilfredshed. Mistrivsel er, når unge oplever at være bekymret hele tiden og har svært ved at håndtere udfordringer. De mangler gode måder at løse problemer på, og de mangler tro på, at det bliver bedre i fremtiden.”
– Definition på mistrivsel – Psykiatrifonden
Ungdommen er en periode præget af mange forandringer og stigende krav om at skulle forholde sig til blandt andet kroppens og hjernens forandringer, seksualitet, forhold og løsrivelsesproces fra forældrene, venner, flytte hjemmefra, uddannelses- og arbejdsvalg.
Dette gør den unge ekstra sårbar, og desværre viser tallene deres tydelige sprog:
“Blandt gymnasieelever har 24 pct. af pigerne og 9 pct. af drengene dårlig mental sundhed, mens det på erhvervsskolerne er 27 pct. af pigerne og 11 pct. af drengene.”
– 2020 Sundhedsstyrelsen
Unge, der er motiveret for deltagelse i en trivselsgruppe, vil gennem et gruppeforløb øge deres trivsel og personlige udvikling.
Trivselsgrupper gennemføres eksternt eller på skolen – helst på skolen, for her er fordelen størst, da den unge her styrker tilknytningen til uddannelsesstedet socialt som studiemæssigt.
Trivselsgruppen ledes af eksterne fagprofessionelle trivselsgruppeledere.
Målgruppen for trivselsgruppen er unge, der mistrives, som er i fare for at falde fra uddannelsen og/eller udvikle psykisk sygdom eller selvmordsadfærd.
- At trivselsgruppen har et tydeligt formål og klare rammer for struktur og indhold.
- En god terapeutisk relation.
- At gruppelederen er robust og i balance, samt har de rette kompetencer fagligt som personligt.
- Relationen mellem deltageren og gruppeterapeuten er karakteriseret ved tillid, tryghed, varme (omsorg), empatisk forståelse og accept.
- Opbygning af samhørighed, gruppeenhed. ”Vihed” værdsætter gruppen og forsvarer mod interne (egne) og eksterne trusler.
- At høre til styrker selvværdet og tillid til andre mennesker – og motiverer til personlig udvikling.
Samfundet står over for store udfordringer: Der er for mange unge, der mistrives med risiko for at falde fra uddannelsen. Én af årsagerne til frafald er, når elever mistrives.
Mange unge er stressede, har negative følelser og er for alene med deres udfordringer. Dette bevirker desværre, at de isolerer sig – og det kan være svært at vende den negative spiral.
Derfor har de brug for en hånd, der rækker ud – et initiativ udefra, der ved, hvordan den unge kan bringes til rette hjælp i tide.
Psykisk førstehjælpere er ressourcepersoner, der kan gennemføre en svær følelsesmæssig krævende samtale, hvor målet er at afklare den unges grad af mistrivsel og behov for hjælp.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) påviser i rapport tæt sammenhæng mellem studerendes følelser i relation til deres studieliv og risikoen for, at de falder fra deres uddannelse:
“Når vi ser en stærk sammenhæng mellem følelser i relation til studiet og de studerendes frafaldsrisiko, viser det, at vi måler på noget centralt, når vi måler studierelaterede følelser. Relevansen af at interessere sig for disse følelser, f.eks. i bestræbelserne på at nedbringe frafaldet, er med andre ord stor.”
– Projektleder Mathias Tolstrup Wester, Januar 2020
Lærernes undervisningsinitiativer udfordres i mødet med elever i mistrivsel. Eleven kan ikke modtage lærerens undervisning, hvis ikke de er motiverede og formående. Læren kommer i et dilemma – enten skal de gennemføre undervisningen eller tage sig af eleven. Dette medfører afmagt og opgivelse hos læreren.
Det ligger implicit i lærergerningen at være i interaktion med et andet menneske. Derfor er det hjælpsomt for læreren at have kompetencer i at opfange faresignalerne på mistrivsel, kunne tage initiativ til en samtale, interagere og bringe eleven til rette hjælp i tide.
Robusthed – som begreb og et fælles ansvar
Robusthed kobles ofte til individet, men omgivelserne påvirkes i lige så høj grad.
Forældre til et barn, der mistrives, er selvfølgelig dybt påvirkede, og det tærer på ressourcerne og overskud både privat og på job. Eller lærere, der har flere elever i klassen, der har svært ved at modtage undervisningen, står i et krydspres med svære dilemmaer, og er i risiko for at brænde ud eller skifte job.
Læs mere om EVA-forskning.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte Livsvigtigt, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om vores kurser på arbejdspladser og skoler om mistrivsel og selvmordsfare. Vi ser frem til din henvendelse.
