Livsvigtigt tilbyder tidlig indsats, som forebygger og vender mod trivsel, robusthed og udvikling.
Vi uddanner organisationens egne psykiske førstehjælpere og trivselsgruppeledere. Herved har I egen tidlig indsats, der støtter jeres indsats for mental sundhed og udvikling.
- Psykiske førstehjælpere ved, hvordan der skal gribes ind og ydes psykisk førstehjælp, når et medmenneske viser faresignaler på mistrivsel og eventuel selvmordsfare. De har redskaber og træning i at handle målrettet og konkret i psykisk sårbare situationer. De kan gennemføre en målrettet samtale, afdække grad af mistrivsel og hjælpe personen til rette hjælp. Som psykiske førstehjælpere lærer du om belastningsfarerene, der er i hjælperrollen og får bevidsthed på, hvordan du beskytter dig, holder balancen og styrker robusthed.
- Trivselsgruppeledere er med til at flytte fra mistrivsel mod trivsel og sund udvikling. Trivselsgruppeledere med empatisk forståelse og faglige færdigheder fremmer gruppedeltagernes trivsel. Faglige kompetencer giver tilfredshed og tryghed i at kunne gennemføre trivselsgrupper. Trivselsgruppeledere er med til at skabe både en personlig og social udvikling hos deltagerne, og de er med til at sikre, at flere sårbare voksne som unge fastholdes i job og uddannelse og udvikling. Det kan være svært at balancere mellem at hjælpe andre (hjælperollen) uden at bruge sig selv for meget. Der lægges vægt på, som en naturlig del af uddannelsen til trivselsgruppeleder, at deltagerne lærer egen balance at kende, tilegner sig redskaber til at styrke egen modstandskraft og opbygger resiliens.
Alle er enige om, at indsats og forebyggelse er bedre – meget bedre! – end diagnosticering og behandling.
Der er viden, og Socialstyrelsen henviser da også til en del forskning om tidlig indsats.
Det har store konsekvenser for børn og unge i udsatte positioner, såvel i barndommen som i voksenlivet, hvis ikke der reageres i tide i forhold til deres begyndende problemstillinger. Tidlig indsats og forebyggelse handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme trivsel samt forebygge, at problemer skader børns og unges udvikling.
Tidlig indsats er afhængig af, at forskellige faggrupper samarbejder om at hjælpe børn og unge. Det er afgørende, at fagpersoner, der arbejder med børn og unge i hverdagen, opfanger tegn, reaktioner og faresignaler på mistrivsel. Bekymring og de signaler, fagpersonen opfatter, bør tages alvorligt – og der skal handles på bekymringen.
Tidlig indsats, som psykisk førstehjælp og tilbud om trivselsgruppe, er forebyggelse. Her sættes ind så tidligt som muligt over for børn og unge, som mistrives. Tidlige og forebyggende indsatser har forebyggelse som det primære mål.
Målgruppe
Socialstyrelsens målgruppe for tidlige og forebyggende indsatser er børn og unge i alderen 0-18 år, som enten er i risiko for at udvikle problemer, eller som allerede udviser risikoadfærd.
Livsvigtigts målgruppe er bredere – unge i alderen 15-24+, som allerede udviser faresignaler på mistrivsel og risikoadfærd, som for eksempel selvmordsadfærd, psykisk sårbare, som er i risiko for at udvikle problemer, eller psykisk sygdom. Et andet udtryk for denne målgruppe er ”unge i gråzonen”.
I bogen ”Den svære ungdom” er der beskrevet en del eksempler på unge med risikoadfærd.
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Særlige familieforhold som misbrug, overgreb, psykisk sygdom m.m. kan være med til at øge risikoen for, at børn og unge oplever mistrivsel og udvikler problemer, der kan skade deres udvikling. Tidlige indsatser påvirker udsatte børn og unges udvikling i en positiv retning.
Økonomi
Tidlig forebyggende social indsats kan i mange tilfælde betale sig rent økonomisk, da de viser sig at være kosteffektive. Analyser viser, at investeringer i tidlig indsats for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast til samfundet, og det er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Se graf øverst.
Kognitive evner er vigtige determinanter for socio-økonomisk success – men selv kognitive evner er ikke klart forståede. For eksempel er der ofte uklarhed om, hvad der er IQ-tests og hvad der er tests af udviklede færdigheder og viden.
Sociale forholds indflydelse
Den forskel, der er mellem de mere favorabelt stillede (i forhold til sociale og økonomiske vilkår) og de mindre favorabelt stillede viser sig tidligt i børns liv. Mindretals hvides uddannelsesforskelle skyldes ikke overvejende indkomst, men derimod evner. Faktisk viser det sig, at effekten af familieindkomst på beslutning om videreuddannelse (college) er beskeden i forhold til evner i ungdomsårene. Familiens økonomi til uddannelse forklarer ikke forskellen mellem flertal og mindretal i forhold til unge, der tager uddannelse. Det er altså ikke økonomi til uddannelse, der er afgørende for uddannelsesgrad og omfang.
Familieforhold og familiemiljøet for børn har stor betydning for udviklingen af kognitive og socio-emotionelle evner, så vel som for kriminalitet, sundhed og fedme. Den observation er en stor kilde til bekymring, fordi familiemiljøet i USA og i mange andre lande i verden er blevet forringet over de seneste 40 år.
Hvis samfundet intervenerer tidligt nok, kan det øge de kognitive og socio-emotionelle evner og sundheden for mindre favorabelt stillede børn. Denne evidens siger ikke, at senere interventioner er ineffektive eller at de ikke kan forbedres.
Resiliens er veldokumenteret
Vi har brug for meget mere dokumentation af resiliensens mekanismer. Men med de nuværende praksisniveauer er det at afhjælpe problemer dyrere end forebyggelse.
Teknologien for, hvordan evner opbygges, viser os, at afkastet af investeringer ved en senere alder for de mindre favorabelt stillede er lav; for de mere favorabelt stillede er det meget højt. Opbyggelsen af evner over en livscyklus er dynamisk af natur.
Hvis vi giver børn og unge gode startvilkår, vil de klare sig meget bedre senere hen. Hvis vi motiverer barnet tidligt, vil det være motiveret senere. Hvis der ikke motiveres og stimuleres til at lære og engagere sig tidligt i livet, vil det være mere tilbøjelig til at fejle i sit sociale og økonomiske liv som voksen.
Sæt ind tidligt – det betaler sig
Jo længere samfundet venter med at intervenere i det mindre favorabelt stillede barn, jo mere bekosteligt er det at afhjælpe de mindre favorable forhold. Lignende dynamikker viser sig at være i spil, når vi taler om at sikre barnets fysiske og mentale sundhed. Samfundet har behov for at indtage et livscyklus-fokus, når det designer og implementerer politikker.
Vedr. de unge mellem 15-24+ – Livsvigtigts målgruppe – er der en del, vi kan gøre nu:
- Uddannelse af psykiske førstehjælpere, der kan opspore de unge, der har problemer eller er i risiko for at udvikle mistrivsel og/eller selvmordsadfærd.
- Uddannelse af trivselsgruppeledere, der arbejder for at bedre trivslen, afhjælpe de mindre favorabelt stilledes forudsætninger for opbygge resiliens og succes.
Peter Berliner om resiliens, opbygning af resilens, og Irwin D. Yalom om hvilke faktorer, der virker for grupper.