Krisepsykologiske rådgivere: Topledere er i selvmordsfare under coronakrisen.
Topledere er lige nu under voldsomt pres. De skal gå forrest i ukendt land og træde nye stier, men står samtidig med ansvaret og de store beslutninger. Flere kan være i akut selvmordsfare.
Topledere er i selvmordsfare i krisetider. Det er der aktuel evidens for – senest, da den tyske topleder og finansminister i den tyske delstat Hessen, Thomas Schäfer, sidst i marts 2020 begik selvmord, efter at han angiveligt følte sig overvældet af dybe bekymringer i forbindelse med Covid-19 og den verserende sundhedskrise.
Den tyske tragedie er desværre ikke unik og kan også ske på dansk jord. Det mener to krisepsykologiske rådgivere, Line Hou og Esben Jensen. De har i mange år arbejdet professionelt med mennesker, der er pårørende efter selvmordsforsøg og selvmord.
Øget selvmords adfærd blandt mænd
En rapport fra 2018 underbygger tesen. Cand.soc. og akademisk medarbejder ved Center for Selvmordsforskning, Kathrine Aarøe Jørgensen, peger i sin rapport ‘Selvmordsadfærd blandt mænd i alderen 40-59 år’ således på, »at tre fjerdedele af alle selvmord bliver begået af mænd. Og særligt mænd i alderen 40-59 år har en høj selvmordsrisiko«.
Føler sig ikke anerkendt
Af en delanalyse i rapporten fremgår det, at de mænd, der er i beskæftigelse, men ikke føler sig anerkendt for deres arbejde, ikke føler sig socialt tilpasse, ikke har et meningsfyldt arbejde og ikke har en passende arbejdsbyrde, udviser en signifikant (op til 2-3 gange) højere grad af selvmordsadfærd.
»Topledere tager ansvar og forpligter sig. De tager de store og svære beslutninger, som er nødvendige, og de kommer derfor under massivt pres«, forklarer Line Hou og Esben Jensen, som har specialiseret sig i selvmordsforebyggelse og bearbejdelse efter selvmord.
Men det behøver ikke at gå så galt som i den tyske delstat. Det handler om at opfange signalerne og kunne reagere rettidigt og dermed forebygge en topleders selvmordshandlinger.
»Åbenhed er en vigtig forudsætning for at komme igennem kriser, og her kan en erfaren psykologisk kriserådgivere give professionel støtte og hjælp til at få talt om problemerne og de svære følelser, der opstår under en stor krise som nu Covid-19-krisen«, fortsætter Line Hou og Esben Jensen.
Hele ledergruppen påvirkes, når en leder er ramt. Derfor bør alle opfatte det som et fælles anliggende og hjælpes ad, når en eller flere ledere er pressede. »Det er nu, I som ledere skal stå sammen og værne om hinanden; det smitter positivt af på hele organisationen, og sammenhængskraften styrkes«, mener de to rådgivere.
Læs om krisehjælp til ledere
Der er ingen regler for, hvem der rammes af disse krisereaktioner. Faktum er, at der er brug for hjælp, støtte og rådgivning. »Ingen bør være i risiko for at tage deres liv på grund af et arbejdspres«, slår de to erfarne kriserådgivere fast.
Læs om, når arbejdet giver PTSD